Se alle de nominerede til Steppeulven 2020 – årets lineup er også på plads

Se alle de nominerede til Steppeulven 2020 – årets lineup er også på plads
Lowly. (Foto: Asbjørn Sand)

Den 25. januar uddeler Foreningen af Danske Musikkritikere statuetter til den årlige udgave af prisuddelingen Steppeulven. Nu er årets nominerede blevet afsløret.

I toppen af feltet finder man Ganger, der takket være årets debutalbum ‘Mørk’ har indkasseret hele seks nomineringer for blandt andet Årets udgivelse, Årets sang og Årets håb.

Lige efter følger Claus Hempler med fem nomineringer for ‘Kuffert fuld af mursten’, mens Lowly via ‘Hifalutin’ er med i kapløbet om fire af priserne. Hertil kan Bremer/McCoy samt Søn prale af tre nomineringer hver.

Sammen med de nominerede kan Steppeulven også afsløre det fulde lineup af optrædende til showet 25. januar i Bremen Teater. Ganger, Awinbeh og Molina slutter sig således til de allerede offentliggjorte Efterklang, Orm og Tessa.

Et begrænset antal billetter til prisfesten er til salg nu via Ticketmaster, prisen er 200 kr.

Steppeulven 2020 – de nominerede

Årets musiker
Christopher Juul (Heilung)
Jonathan Bremer (Bremer/McCoy)
Jonathan Jull Ludvigsen (Erika de Casier, Zaar, Athletic Progression mm.)
Marie Nyhus Janssen (Collider)
Morten McCoy (Bremer/McCoy)

Årets vokalist
Anja Tietze Lahrmann (Excelsior)
Emilie Molsted Nørgaard (Jada)
Marika Hyldmar (Xenoblight)
Randi Pontoppidan
Soffie Viemose & Nanna Schannong (Lowly)

Årets tekstforfatter
Claus Hempler
Kristoffer Jessen (Søn)
Rud Aslak (Barselona)
Thomas Bach Skaarup (Ganger)
Thorbjørn Radisch Bredkjær (Bisse)

Årets komponist
Astrid Sonne
Jonathan Bremer & Morten McCoy (Bremer/McCoy)
Claus Hempler
Kasper Staub, Nanna Schannong, Soffie Viemose, Steffen Lundtoft, Thomas Lund (Lowly)
Thomas Bach Skaarup (Ganger)

Årets producer
Anders Boll (Lowly, Ganger)
Astrid Sonne (Astrid Sonne)
Mahler & Bir aka Christoffer Møller og Lars Skærbæk (Claus Hempler, Søren Huss)
Natal Zaks (Central, Erika de Casier)
Reza Forghani (Sivas m.fl.)

Årets Livenavn
Barselona
Collider
Heilung
Jada
Lydmor

Årets Håb
Ganger
Selma Judith
Søn
Tessa
Ydegirl

Årets Sang
Claus Hempler; Lang Lang Dans
Ecstasy In Order; Look At Me Like That, feat. Emma Acs
Ganger; Olympisk
Jenny; Italia is the end of the world
Søn; Hospice

Årets udgivelse
Claus Hempler; Kuffert Fuld Af Mursten
Ganger; Mørk
Hans Philip; Forevigt
Lowly; Hifalutin
Orm; Ir

Initiativprisen
Club Mafia
Onkel Rejes Heavyband
SheCanPlay

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af