Tinderbox afslører seks nye navne – blandt andre Banks og AJ Tracey

Tinderbox afslører seks nye navne – blandt andre Banks og AJ Tracey
Banks.

Tidligere på ugen kom Kashmir på plakaten, men allerede nu er Tinderbox tilbage med en ny musikpakke, som indeholder seks navne fra ind- og udland.

Dagens annonceringer – inklusive spilledage:
Banks – 27. juni
AJ Tracey – 25. juni
Spleen United – 26. juni
Parov Stelar – 27. juni
Clara – 26. juni
Jung – 26. juni

Øverst finder man den amerikanske popsanger Banks, der i sommer udgav sit skarpe, tredje album ‘III’ – et album, som hun for en lille måneds tid siden foldede ud under en koncert i Store Vega.

Hertil er der britisk grime fra AJ Tracey, 00’er-synthrock fra Spleen United og electro-jazz fra østrigske Parov Stelar – lidt af hvert, med andre ord.

Tinderbox finder sted i Tusindårsskoven i Odense den 25.-27. juni. På programmet er allerede Post Malone, Lukas Graham, Lenny Kravitz, Zara Larsson, Kashmir og Armin Van Buuren.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af