Da Adele i weekenden var med til at fejre sin vens bryllup, gav hun ikke kun en lille liveoptræden – hun afslørede også, at vi kan se frem til hendes næste album til efteråret.
»Forvent mit album til september,« lød det helt præcist fra den britiske sangerinde, hvortil bryllupsgæsterne kvitterede med pift og applaus. Det kommende album bliver sangerindens fjerde af slagsen.
Sidst vi hørte fra Adele i albumform var med ’25’ fra 2015. Siden da er hun blevet både gift med og skilt fra Simon Konecki, hvilket man kunne forestille sig ville komme til at spille en rolle i Adeles følsomme lyriske univers på det kommende album.
Se klip fra bryllupsfesten herunder, hvor hun giver en veloplagt version af storhittet ‘Rolling in the Deep’ fra ’21’.
@Adele is coming!
The singer was filmed saying “expect my album in September” at her friend’s wedding party. pic.twitter.com/Zj0Ir76W2z
— Pop Crave (@PopCrave) February 16, 2020
Vis dette opslag på Instagram
Rolling in the deep Video by @a.family.of #adele #adelecomeback #adelelaura