I løbet af sidste uge florerede der på internettet en række videoer, hvor Post Malone så ud til at sejle lidt rundt på scenen under en koncert. Hvilket efterfølgende fik mange fans til at blive godt bekymrede for superstjernen på de sociale medier.
Over weekenden har Post Malone dog manet alle rygter om mental ustabilitet og andet til jorden, og under en koncert i Memphis fortalte han sine fans, at han aldrig har haft det bedre.
»Jeg er ikke på stoffer, og jeg har det bedre, end jeg nogensinde har haft det i mit liv. Det er derfor, jeg kan arbejde min røv i laser til de her shows og falde på scenen og gøre alle de sjove ting«, fortalte sangeren fra scenen, inden han slog fast:
»Til alle, der har været bekymrede; jeg værdsætter kærligheden og støtten, men jeg har det fucking fantastisk, og jeg tager ikke stoffer«.
Se Post Malone mane til ro i Memphis samt nogle af de videoer, som gjorde fans bekymrede.