»There’s vomit on his sweater already, mom’s spaghetti«, er en af Eminems mest ikoniske linjer i hele karrieren, og selvfølgelig kan mors spaghetti også fås i virkeligheden – dog lavet af et cateringfirma.
Forleden modtog to hospitaler i Eminems hjemby Detroit således 400 portioner Mom’s Spaghetti doneret af rapperens Marshall Mathers Foundation, skriver The Detroit News.
Maden blev leveret til personalet på Henry Ford Hospital og Detroit Receiving Hospital, som ifølge et Instagram-opslag »lost themselves« i den lækre pasta med reference til ‘Lose Yourself’, selvfølgelig.
Ifølge Eminems manager Pete Rosenberg er det meningen, at der skal doneres meget mere Mom’s Spaghetti over de kommende uger.