Karantænekur med Soleima: »Det her forløb viser, at vi faktisk kan ændre på tingene«

Med begrænset udgang og vennebesøg er kulturinspiration guld værd. Derfor har vi spurgt nogle fantastiske mennesker om hjælp. I dag står den albumaktuelle musiker klar med anbefalinger til dig.
Karantænekur med Soleima: »Det her forløb viser, at vi faktisk kan ændre på tingene«
Soleima. (Foto: Darren Ankenman)

Soleima skulle have været på turné lige nu og spille sangene fra sit nyudkomne debutalbum, ‘Powerslide’, men sådan gik det som bekendt ikke. I stedet har hun haft lige så meget tid, som de fleste af os andre til indendørssysler, og det er nogle af dem, hun her guider dig imod.

For eksempel at lære at spille guitar, som hun har kastet sig over og lavet en slags udfordring til sine fans om at sende hende videoer, hvor de også prøver at spille numre fra albummet.

I lørdags kunne du også fange Soleima live – på Youtube – og du kan stadig se optagelsen HER.

Men altså, anbefalingerne…

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En film…

‘Star Wars’-sagaen

»Jeg er simpelthen gået i gang med ‘Star Wars’ i kronologisk rækkefølge. De er jo så gode, og nu skal jeg seriøst have fuldstændig styr på det persongalleri«. 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En tv-serie…

‘Watchmen’

»Hvis man ikke har set den endnu, kan jeg virkelig anbefale ‘Watchmen’. Meget særlig serie, som stiller det surrealistiske overfor det hyperrealistiske. Den handler om identitet og racisme, og så handler den også om rumvæsener – OG det hele hænger sammen. Rigtig godt«. (Se den på HBO Nordic.)

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et album…

School of X ‘Destiny’

»Puha, hvordan skal jeg vælge. Det her er jo virkelig en tid, hvor man kan få hørt alle de album, man har villet høre længe. Overordnet vil jeg sige, hør så meget musik som muligt og støt dine favoritmusikere på den måde. Jeg har lyttet meget til School of X’s ‘Destiny’ og Lowlys ‘Heba’ på det seneste. 

En bog…

Elena Ferrantes bøger

»Jeg kan virkelig anbefale Elena Ferrantes bøger om Napoli. Der er fire bøger. De handler om to pigers venskab fra 1950’erne og 50 år frem. Det er en fortælling om deres udvikling fra piger til kvinder og samtidig en fortælling om italiens rasende udvikling i den periode. De to første bøger er iøvrigt filmatiseret og kan ses på HBO. De er også gode«. 

En podcast…

This American Life

»Særligt den podcast der hedder ‘Shit Town’. Det er seriøst sindsygt godt. En perfekt kombi af drama, politik og en fremragende hovedperson. Ligeledes er vores allesammens Third Ear meget anbefalelsesværdigt. Jeg elsker ‘Kvinden med den tunge kuffert’«.

En madret…

»Herhjemme hos os har vi faktisk lavet mange nye retter. Meget skønt at lave et eller andet man ikke har prøvet før. Nu har man jo tiden«. 

Et website…

Battle.net

»Jeg skal til at spille ‘Diablo II’ online med min ven Thøger. Han er ‘fanget’ i Skejby, hvor vi er vokset op, og derfor tænkte vi at mødes derinde og spille sammen. Altså, siden vi ikke er gået igang, og jeg derfor ikke har prøvet det endnu, er det måske ikke den bedste anbefalding, men jeg tænker, hvad kan gå galt? Det må være en sikker vinder«.  

En app…

Storytel

»Hør nogle bøger. Det er megafedt. For eksempel kunne man jo høre Elena Ferrantes bøgerne. Den første hedder ‘My Brilliant Friend’«. 

Et hemmelig talent…

Handlekraft – og guitarspil

»Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at den handlekraft, der har ligget i både de politiske beslutninger og vores allesammens ageren under Corona-krisen, er noget, vi ville have godt af at tage med videre. For eksempel i vores tilgang til store problematikker som klimakrisen og asylpolitik. Det er i hvert fald noget, jeg altid gerne vil øve mig på. Det her forløb viser, at vi faktisk kan ændre på tingene – også selvom det kan synes umuligt. 

I den lidt blødere ende af spektret er jeg begyndt at lære at spille guitar. Faktisk har jeg bedt folk på min Instagram om at sende mig videoer, hvor de spiller sangene fra min nye plade ‘Powerslide’, og jeg har fået virkelig mange ‘lektioner’.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det er virkelig skønt at komme lidt tættere på folk på den måde. Derfor hermed en opfordring til at sende mig guitarvideoer, hvis man gider. De vil virkelig blive taget kærligt imod«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af