Med Ivan$ito har Danmark fået sin egen reggaeton-stjerne
Titlen på Ivan$itos debutalbum er ‘Everything is Reggaeton’, og det udsagn virker ikke helt i skoven her i 2020, hvor den latinamerikanske popmusik har fundet vej til de fleste lande med navne som Bad Bunny og J Balvin i front.
Men hvor tidens latinamerikanske stjerner kommer fra, ja, Latinamerika, bor Ivan$ito i Danmark (efter en opvækst i Chile). Måske er det bare indbildning, men det er som om, han giver reggaeton anno 2020 (der i forvejen en alsidig størrelse) en mere melankolsk, melodisk, måske skandinavisk drejning.
Størstedelen af de otte sange føles ti klik langsommere end den meste reggaeton og er mere følsomme end festlige. Åbneren ‘Sin Preocupación’ handler godt nok om at leve livet uden bekymringer, men følelserne begynder hurtigt at rumstere. ’Ahorita’, der er præget af de klassiske reggaeton-trommer, men med en mere melodisk overbygning, handler om, hvad der sker, når festen slutter, og de komplicerede følelser og længsler melder sig.
På lukkeren, den kølige ‘Nunca Entendí’, spørger han: »Dime porque estas triste / cuando sabes que yo siempre estuve ahi / pero el tiempo pasa / y yo nunca entendí / que tu no eras para mi« – der (løst) oversættes til: »Sig mig, hvorfor du er trist, når du ved, at jeg altid var for dig, men tiden gik, og jeg aldrig forstod, at du aldrig var for mig?«.
Man møder selvfølgelig også den sydlandske stemning, som man måske forbinder med meget latinamerikansk pop. Mest i ‘Tu Me Rompiste El Corazón’s energiske blæsere og hurtige tempo, selv om sangen handler om at få knust sit hjerte (to gange).
Men det er den mere tilbagelænede lyd og de melodiske produktioner, dansk-chilenske Ivan$ito gør sig mest i. Den fængende og bløde ‘QVH’, et af udgivelsens stærkeste numre, er bygget op om et klaver og underspillede trommer og har en drømmende, nærmest eskapistisk karakter.
Ivan$itos største styrke viser sig dog at være hans vokal, der med sin følsomme og stemningsfulde klang virkelig brænder igennem.
De melodiske, rummelige produktioner er den perfekte baggrund for, at han kan folde sine sårbare gloser og melodier ud, som han blandt andet gør det på den r’n’b-agtige ‘Sigo’: »Yo debería entender / que el amor se va, y que el tiempo siempre sana… / pero el proceso es muy lento«, synger han, hvilket (igen løst) oversættes til: »Jeg burde forstå, at kærligheden er væk, og at tiden altid heler, men processen er meget langsom«.
At Ivan$ito er så stærk en vokalist, og at han væver så fængende melodier over de karakterfulde produktioner, gør, at han elegant undslipper det lidt gimmick-agtige, der kunne ligge i at være en ’dansk reggaeton-sanger’ – og hertil styrer helt uden om de forestillinger og faldgruber, der måtte følge med sådan en konstruktion.
I stedet er han bare sin egen – med sin egen lyd og identitet, som man så kan placere og analysere, som man vil.
Kort sagt:
Ivan$itos debutalbum er et melankolsk og utroligt veldrejet bud på reggaeton anno 2020.