»My shit gotta be hard,« forklarede 21 Savage via en Instagram Live-session i weekenden (via Complex), hvor han satte ord på, hvorfor hans og producer Metro Boomins næste fællesprojekt efterhånden har været så længe undervejs.
Allerede i sommer teasede 21 Savage nemlig, at ’Savage Mode 2’ skulle være lige på trapperne. Men som kalenderen efterhånden snart serverer os en ny sommer, må vi nok sande, at det var en noget tidsoptimistisk erklæring. Dog forsikrede 21 Savage i weekenden sine fans om, at albummet er på vej, og at han arbejder hårdt på sit såkaldte shit.
»Du ved, jeg er nødt til at perfektionere mit shit,« forklarede han. »Det her shit tager tid. Jeg lægger meget hårdt arbejde i mit shit«.
‘Savage Mode 2’ følger op på 21 Savage og Metro Boomins ‘Savage Mode’ fra 2016. Sidenhen har 21 Savage i 2018 udgivet soloalbummet ’I Am > I Was’, mens Metro Boomin i samme år udgav sin solodebut, ‘Not All Heroes Wear Capes’.