Hør jubilæums-albummet ‘The Marshall Mathers LP’ i onlineselskab med Eminem

Hør jubilæums-albummet ‘The Marshall Mathers LP’ i onlineselskab med Eminem
Eminem til Oscar-showet i 2020. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

Hvis du altid har ønsket dig at sidde med Eminem og diskutere ‘Stan’ eller en af de andre klassikere fra ‘The Marshall Mathers LP’, er den 27. maj dagen, du har drømt om.

Det er næppe gået nogen Eminem-fans næse forbi, at ‘The Marshall Mathers LP’ i denne uge har fejret 20-års jubilæum, og i den anledning holder Eminem et online ‘listening party’ live på Spotify onsdag den 27. marts.

Ifølge Slim Shadys website vil rapperen sidde klar til at svare på spørgsmål fra fans i en livechat, mens musikken spiller. Der er endnu ikke offentliggjort et klokkeslæt for lyttefesten, så hold øje med hans website i morgen, hvis du vil deltage.

Spotify-eventet er dog ikke den eneste måde, som Eminem fejrer jubilæet på. For hvis man scroller ned af hans website, kan man også finde remastererede musikvideoer og intet mindre end Eminems telefonnummer.

Sidstnævnte er dog en del af en interaktiv oplevelse, hvor man kan sende en old school sms til hans nummer for at få adgang til at købe forskellige samlerobjekter i forbindelse med fejringen af ‘The Marshall Mathers LP’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af