Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange – badass Beyoncé og Nick Caves mageløse cover

Ugen har budt på masser af ny musik – stort og småt. Vi giver dig et overblik over de bedste nye numre her.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Nick Cave ‘Cosmic Dancer’

Den 4. september udkommer der et tribute-album til ære for glamrockikonet Marc Bolan, bedst kendt som forsanger i T. Rex. På tracklisten finder vi blandt andre Kesha, Father John Misty, U2, Elton John og så Nick Cave, der giver os en fantastisk forsmag ved at fortolke den skønne ballade ‘Cosmic Dancer’, der får et islæt af Caves evigt genkendelige modenhed og tænksomhed.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Megan Thee Stallion feat. Beyoncé ‘Savage (Remix)’

Rappende Beyoncé er altid et kærkomment syn, og når det sker med så meget overlegenhed og så mange lækre vokalharmonier som på dette remix af Megan Thee Stallions ‘Savage’, er det prikken over i’et. Overskuddet fra dette track går til Bread of Lifes Covid-19-velgørenhedsarbejde i Houston, hvor begge vokalister kommer fra.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Charli XCX ‘Claws’

Covid-19-temaet fortsætter med denne Charli XCX-sang, der er produceret af Dylan Brady fra 100 Gecs. Den euforiske hyperpopsang stammer fra Charlis kommende album, ‘How I’m Feeling Now’, der er lavet udelukkende i selvisolation, og hvor hun løbende har involveret sine fans gennem livestreams. Albummet udkommer 15. maj.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Isaiah Rashad ‘Why Worry’

Det er efterhånden noget tid siden, vi sidst har hørt fra TDE-rapperen Isaiah Rashad, der i 2016 albumdebuterede med ‘The Sun’s Tirade’. Nu er der endelig lyd fra ham, og når vi får et så velskrevet, indadskuende og sjælfuldt nummer som ‘Why Worry’, betyder det forhåbentligt, at hans længe ventede andet album ‘The House Is Burning’ er på trapperne.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Noah Carter ‘Luv Jawn’

Noah Carter udgav denne uge to nye singler, hvor vores favorit er den skrøbelige trapsoul-ballade ‘Luv Jawn’. Her synger og rapper Carter over et køligt beat om en ekskæreste, og de passiv-aggressive punchlines sidder klar på stribe.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. The 1975 ‘If You’re Too Shy (Let Me Know)’

Ja, vi har fået rigtig mange singler fra ‘Notes on a Conditional Form’ – men The 1975 holder altså kvalitetsniveauet højt, og når først saxofonsoloen rammer dette Duran Duran-kanaliserende poptrack, er det svært at vente til 22. maj, hvor vi endelig (efter er par udskydelser) kan få lov til at høre det engelske bands imødesete fjerde album.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Haim ‘I Know Alone’

Apropos udskudte popplader: Vi har endelig fået en ny dato til Haims coronaforsinkede ‘Women in Music Pt. III’, og da søstertrioen meddelte, at albummet udkommer 26. juni, udgav de samtidig denne catchy single i følgeskab med en dansevideo, der bare tigger om at blive efterlignet på TikTok.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Arca ‘Nonbinary’

Den eksperimentelle musiker Arca har produceret for blandt andre Björk, FKA Twigs, Frank Ocean og Kanye West, men hun er altid mest grænsesøgende på sit solomateriale. Denne sang om at være nonbinær er eksempelvis umage konstrueret – på én gang spartansk og overvældende, følsom og mekanisk. Sangen er første single fra Arcas kommende album, ‘Kick I’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Harko ‘Sparks Above’

Danske Harko laver finurlig popmusik, og den følsomme ‘Sparks Above’ er den tredje i en udgivelsesrække af sange om at gå på opdagelse – både på jorden og i rummet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Anna Leone ‘Wondering’

I starten af 2018 proklamerede vi, at man skulle holde grundigt øje med svenske Anna Leone. Desværre blev den udmelding efterfulgt af to års uafbrudt tavshed fra den dygtige folk-singer/songwriter. Nu er hun endelig tilbage med nummeret ‘Wondering’, hvor hun synger om isolation og depression på den mest hudløst ærlige måde.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af