Her er de bedste rappere nogensinde – ifølge Eminem

Her er de bedste rappere nogensinde – ifølge Eminem
Eminem til Oscar-showet i 2020. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

På ‘Till I Collapse’ fra 2002 rappede Eminem om, at han havde en liste over de bedste rappere nogensinde: »I got a list, here’s the order of my list that it’s in / it goes Reggie, Jay-Z, 2Pac and Biggie / André from Outkast, Jada, Kurupt, Nas, and then me«.

Nu er listen dog blevet opdateret, da Eminem i weekenden tweetede sin nye version som svar til Youtuberen NoLifeShaq.

Nu tæller listen følgende rappere: Lil Wayne, 2Pac, Royce Da 5’9″, Jay-Z, Redman, Treach, Kool G Rap, Notorious B.I.G. og King Crook.

Sådan en liste svarer til at dropkicke et arrigt hvepsebo fyldt med inkarnerede hiphopfans, og derfor kommer Eminem da også med en disclaimer om, at hans liste ikke er rangeret.

Som ekstra rygdækning tweetede han en opfølgning med flere rappere, der var glippet i første omgang – måske fordi han ikke kan taste lige så hurtigt som han rapper?

Runde to indeholder nyere navne som Kendrick Lamar, Joyner Lucas og J. Cole, ikoniske rappere som Big Daddy Kane, André 3000 og Rakim, og så får Redman endnu en tur i manegen, når Eminem nævner ham for anden gang på to tweets.

Se Eminems tweets herunder:

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af