Det kan godt være, den kække produktion sampler Midnight Stars 80’er-funky ‘Midas Touch’, og man kan ikke komme uden om, at Mosell er rimelig Marvelous, som han danser rundt foran Arne Jacobsen-tankstationen i Skovshoved.
Men … der er altså noget anderledes over den danske rappers nye single ‘Det gyldne touch’.
For mens sangens overskrift selvfølgelig er, at når Mosell rører ved en mikrofon, bliver resultatet i guld, så virker det også som om, at rapperen løfter lidt af den virkelighedsfjerne rustning, som fra starten af karrieren har gjort ham til et unikum på den danske hiphopscene.
»Hvis I bare kendte mig som person
Jeg er altid nervøs, når jeg tar’ en mikrofon
Kan ikke engang li’ at være i centrum
Af den grund er mit karrierevalg pænt dumt«.
Sådan lyder det i sangens første vers, og her virker det altså som om, ordene kommer fra mennesket Morten Sell, ikke karakteren Marvelous Mosell.
Overordnet set er hele første vers tungt, næsten eksistentialistisk. Og det lyder ikke som noget, den 80’er-elskende rapperpersona tidligere har lavet.
»Jeg kom til kloden som del af en plan
Men livet er hårdt, jeg ikke den største fan
Slid, skuffelser, smerter, dødsfald
Er det ikke eksistensen i en nøddeskal?
Er du stærk, når dæmoner frister?
Eller når illusioner brister?«.
Marvelous Mosell har rappet om Ninja Turtles, om Ove og Jens, om Robin Rubin, om at være den bedste danser, om at være syg og kunne lide det, og om at være magisk, mytisk og mageløs. Men han har ikke rappet om, at den menneskelige eksistens i bund og grund handler om slid, skuffelser, smerter og dødsfald.
Lukkeren ‘Visdom’ på debutalbummet ‘Magisk mytisk mageløs’ har samme seriøse tone, men det hele bliver tanden mere personligt på ‘Det gyldne touch’.
Er det en ny stil for rapperen med de fantastiske historier? Hans forsøg på at prøve med et seriøst touch, dog pakket ind i en funkslasker?
Én ting er sikkert: Lad os alle mødes ved tankstationen for at danse boogie til lyden af bristede illusioner og eksistentialistisk tungsind.