55.000 fans kræver Kylie Jenner fjernet fra Megan Thee Stallion og Cardi B’s ‘WAP’-video

55.000 fans kræver Kylie Jenner fjernet fra Megan Thee Stallion og Cardi B’s ‘WAP’-video
Kylie Jenner og Travis Scott. (Foto: Rich Fury/Getty Images)

I fredags udgav Megan Thee Stallion og Cardi B det eksplosive fællestrack ‘WAP’, der er rendyrket sex fra start til slut. Med sangen fulgte også en heftig musikvideo, som endnu ikke er tilgængelig i Danmark grundet Koda/YouTube-striden.

Men flere fans har allerede reageret på musikvideoen, der har en række kendis-cameos fra Rubi Rose, Normani og Sukihana til Kylie Jenner. Sidstnævnte har sågar inspireret en underskriftindsamling på change.org, hvor mere end 55.000 kræver Jenner fjernet fra musikvideoen.

Flere fremhæver blandt andet, at Jenner holdt op med at følge Megan Thee Stallion på sociale medier, efter hun i sommer blev skudt to gange i foden. Andre kalder Jenner en »culture vulture«, der kapitaliserer på sort kultur.

Musikvideoen er blevet set mere end 47 millioner gange på to dage, men man skal altså hele vejen uden for landegrænserne for at se den. Koda og YouTube forhandler lige nu om en aftale.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af