Efter kritisk interview: Snoop Dogg sender hilsen til Eminem – og kårer sine ti yndlingsrappere

Efter kritisk interview: Snoop Dogg sender hilsen til Eminem – og kårer sine ti yndlingsrappere
Snoop Dogg. (Foto: Bennett Raglin/Getty Images for Essence)

Det vakte en del opsigt, da Snoop Dogg i sidste uge kom med relativt kritiske udtalelser om Eminem under et interview med radioprogrammet The Breakfast Club. Vestkystrapperen sagde blandt andet, at Eminem ikke var i hans top-10 over bedste rappere, og hævdede, at Eminems succes skyldtes Dr. Dre.

Det fik selvfølgelig internettet til at blusse op i heftige diskussioner, og der blev endda spekuleret i, om der mon var en lille beef mellem de to hiphoplegender. Men det kan vi vist godt glemme alt om. Snoop Dogg har nemlig postet et billede på Instagram, der understreger, at alt er godt mellem ham og Eminem.

»Slim Shady og Silky Slim«, skriver Snoop således under et billede af de to kunstnere på scenen sammen og tilføjer et »gang gang«, hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt de to stadig er på samme side.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I forlængelse af Eminem-debatten har Snoop Dogg også delt sin personlige liste over de ti bedste rappere nogensinde, hvor han lægger vægt på, at man skal respektere dem, der kom før en selv.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af