Nogle fredage er der bare lidt mere gods i end andre, og denne uge er der altså fuld smæk på singlerne. Vi har nemlig fået hele fire prominente rap-samarbejder med nogle af landets største stjerner og unge frontløbere.
Larry 44 og Gilli er gået sammen om sensommerslaskeren ‘Filur’, og førstnævnte har endda annonceret #FilurChallenge; en dansekonkurrence på Instagram og TikTok, hvor man kan vinde et gavekort på 5.000 til sin yndlingsbutik og billetter til Gillis koncert i Royal Arena.
Forholdsvis nye Lamin har allerede samarbejder med Node, Jamaika og Artigeardit på cv’et, og han kan nu føje Kesi til listen med singlen ‘Tour’.
Hertil har Icekiid slået sig sammen med den svenske rapstjerne Dani M på ‘Trylleri’, mens Pay og Xabski er gået i køkkenet på ‘Masterchef’.