Kidd skal spille otte (ja: OTTE!) koncerter i Store Vega

Kidd skal spille otte (ja: OTTE!) koncerter i Store Vega
Kidd.

Hele Danmark elsker Kidd. Og hele Danmark savner at gå til koncert. Det må være konklusionen, nu hvor det er annonceret, at rapperen skal spille hele otte koncerter i Store Vega her i oktober.

Ja, du læste rigtigt: Otte. Kidd skal spille OTTE gange i Store Vega.

Okay, der er godt nok ikke tale om koncerter for fuld kapacitet, for på grund af covid-19 må der kun komme et mindre, siddende publikum ind på Vesterbro-spillestedet. 450 mennesker for at være præcis, og vil man blive teknisk, er det altså Kidds to oprindeligt planlagte Store Vega-koncerter, som nu er blevet fordelt ud over otte shows på fire dage.

Der er således koncerter 16., 17., 22. og 23. oktober – kl. 17.30 og 21.00 alle dage.

Seks ud af otte shows er allerede udsolgt – men du kan stadig nå at få billetter til den sene forestilling 16. og 17. oktober. De billetter er netop gået i salg i dag.

Kidd
Store Vega
16., 17., 22. og 23. oktober
Billetpris: 200 kr.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af