Kidd måtte overvinde frygten for at udgive musik: »Hvad er det, jeg er bange for?«

De seneste tre år har Kidd indspillet omkring 100 sange og udgivet lige præcis nul af dem. Men under coronakarantænen indså rapperen, at han var nødt til at overvinde frygten og slippe sin musik løs.
Kidd måtte overvinde frygten for at udgive musik: »Hvad er det, jeg er bange for?«
Kidd. (Foto: Samy Khabthani/Soundvenue)

De seneste tre år har Kidd været i lidt af en Catch 22-situation. Hans samarbejdspartnere og fans har nemlig ventet mere og mere forventningsfuldt på ny musik – men netop de store forventninger (og de måneder og år, der pludselig var gået siden den seneste udgivelse) gjorde presset på rapperen større og større.

Resultatet af dén dynamik har været, at Nicholas Westwood Kidd indtil sidste uges to nye sange ikke havde udgivet musik i omkring tre år, fordi forventningen om at lave et storstilet comeback begyndte at spøge i hans tanker. Kidd har konstant indspillet ny musik – men i udgivelsesmomentet er det som om, han er frosset fast i en form for frygttilstand.

»Jeg har tæt på 100 numre, der ikke er udgivet«, forklarer Kidd, da jeg fanger ham over telefonen. »Jeg kunne ikke blive ved sådan her, for dagene blev til uger, ugerne til måneder, og månederne blev pludselig til flere år«.

Resten af vores samtale bliver nærmest et dyk ned i rapperens sindstilstand. For Kidd fortæller, at han måtte finde tilbage til sig selv, før han kunne overvinde frygten ved at udgive musik. Og det var blandt andet coronakarantænen, der førte ham til den åbenbaring.

Velkommen tilbage! Efter tre år er der endelig ny Kidd-musik. Hvorfor gik der så lang tid?
»Jeg har hele tiden lavet musik. Også færdige projekter sammen med især Carl Barsk og Tais Stausholm. Alle har været vildt frustrerede, fordi de har lavet projekter med mig, som jeg så har trukket i land i sidste sekund og ikke villet udgive. Så kom corona, og så kom jeg til at tænke over, at jeg ikke kan blive ved med at gå rundt og være bange og have den der frygt for, at det skulle være et comeback. Så ville jeg bare skyde hul på det og gå tilbage til måden, jeg havde det på før«.

Hvad vil det sige præcis – at gå tilbage til måden, du havde det på før?
»Hvis nu jeg har lavet et nummer, så vil jeg kunne have det ud 14 dage efter. Hvis jeg havde gjort sådan de sidste år, havde alle jo kunnet følge min proces. Det kan godt være, at jeg om to måneder pludselig vil udgive en ep med nogle hyrder fra Kazakhstan, som overhovedet ikke bliver streamet. Det har været vigtigt for mig at frigøre mig fra branchemåden at lave musik på. Så derfor tænkte jeg: Nu rykker jeg! Nu begynder jeg at udgive!«.

Jeg interviewede dig jo i slutningen af sidste år, hvor vi talte om alle de ting, du udrettede i 2010’erne. Så det overrasker mig lidt, at du stadig føler et pres. At du føler du har noget at bevise.
»Uanset hvad ville det være et form for comeback, når jeg udgav igen. Det ville jeg gerne væk fra. Det er ikke et comeback. Det er bare fordi, jeg begynder at udgive musik, og det kommer jeg til at gøre hele tiden fra nu af«.

Hvad med den musik, som du har lavet gennem de sidste år? Hvad fik dig til at stoppe udgivelsen af den?
»Det var bare på grund af mit hoved! Jeg begyndte at tænke: Skal det virkelig være det her? Og så trækker jeg i land i de sidste sekunder. Så tænker jeg: Fuck det her, og så går jeg i gang med noget helt nyt. Så der ligger 100 færdige numre på min harddisk. Men på et eller andet tidspunkt måtte jeg sætte foden i jorden. For jeg kan ikke leve i sådan en nervøsitet. Nu udgiver jeg bare«.

Får vi en dag lov til at høre resten af den musik, du har lavet de seneste år?
»Ja. 100 procent. Jeg bliver nødt til at udgive det, for mange af de ting er sindssygt gode. Og det ærgrer mig, og det gør ondt, at de ikke kom ud, da det var planen. Jeg bliver nødt til at få dem ud på en eller anden måde. Men jeg ved ikke hvornår, og mine venner ved det ikke, og Universal ved det ikke. Hvis jeg næste uge har lyst til at udgive et nummer, hvor jeg kun bruger min næse, så er det det, jeg gør!

Det er det, jeg føler i øjeblikket, jeg udgiver. Der er ikke nogen planer, som før i tiden. Det er det, jeg er tryg i. Om to uger laver jeg måske et album, hvor jeg kun rapper om nedlagte kemikaliefabrikker, og så udgiver jeg det. Så går det måske ad helvede til. Men så ugen efter laver jeg måske et nummer om, hvor vildt man kan feste. Jeg vil bare gerne have, at man følger med i processen«.

Apropos hvor vildt man kan feste: De nye sange er meget i det hjørne. Hvordan kan det være, det lige var de sange, du valgte at udgive?
»Det er sådan, jeg har det for tiden. Så derfor er det dem, der er udkommet«.

Så du fester meget for tiden?
»Ja, mit liv er en fest. Jeg fester hver dag. Men jeg drikker ikke alkohol. Jeg fyrer bare op for livet«.

Fester du mere nu end i Cheff-dagene i 2011?
»Jeg føler mere, jeg er en del af festen nu. I 2011 syntes jeg, at fest var alkohol og at være blæst. Nu synes jeg ikke, det er så fedt at være blæst. Jeg får mere energi, når jeg ikke er stiv og på stoffer, så jeg vil sige, at jeg aldrig har festet så hårdt, som jeg gør nu«.

Var der et særligt tidspunkt, hvor du stoppede med at drikke?
»Jeg væmmes lidt ved alkoholkulturen for tiden. Så jeg prøver at gå helt ind i buongiorno’en, uden at alkoholen er en del af det. Det er derfor, numrene kommer ud nu, fordi det er sådan, jeg har det lige nu. Om tre måneder synes jeg måske, at solsystemet er det fedeste, så kommer der et nummer om solsystemet.

Måske udgiver jeg otte numre næste måned. Måske udgiver jeg ét nummer. Måske går der tre måneder, og så udgiver jeg 50 numre. Jeg ved det ikke! Ingen ved det! Men jeg er tilbage i den proces, jeg bedst kan lide. Hvor der ikke er styr på det, og hvor jeg bare gør, hvad jeg føler for«.

Det virker som om, du har fået friheden tilbage rent musikalsk.
»Jeg nyder at være i det. Det, der er mig selv, er måske fucking mærkeligt for andre, og det har jeg accepteret. Jeg er fucking ligeglad med det. Jeg kan allerede se på reaktionerne på ’Gang igen’, at folk spørger, om det er for sjov. Men det er sådan, jeg har det, så hvad skulle jeg lave sjov med? Det er præcis sådan, jeg er, og det har jeg fundet ro i«.

Nu siger du, at der ikke er nogen planer længere. Men kan du alligevel afsløre, hvad der kommer til at ske i resten af 2020?
»Det er ikke for at virke mystisk eller fordi, at jeg holder noget tilbage – men jeg har ikke nogen planer. Måske vil jeg udgive en plade, men jeg har ikke selv besluttet det. Næste år kan der være en ny plan. I morgen kan der være en ny plan! Så jeg kan ikke svare dig på det. Men én ting er sikker: Jeg bliver ved med at udgive«.

Og hvad med turné?
»Jeg vil gerne spille en koncert i Store Vega. Jeg har spillet der med Cheff, men aldrig haft det for mig selv. Jeg har altid drømt om det, jeg har bare aldrig rykket på det. Så nu tænker jeg bare, at jeg skal blive ved med at udgive, så jeg kan sætte mig selv i en situation, hvor jeg kan spille Store Vega, og om guderne har min ryg, bliver det udsolgt«.

Du nævnte, at det var coronakarantænen, der fik dig til at tænke over tingene. Hvordan skete det?
»Jeg har bare haft meget tid alene, ligesom alle andre. Man har haft tid til at tænke over tingene. Til sidst var jeg sådan: Hvad er det, jeg er bange for? Folk må synes, hvad fuck de har lyst til! Jeg skal tilbage til, hvordan jeg selv har det – og ikke tænke så meget over, hvad massen synes er fedt. Jeg skal tilbage til, hvor jeg selv er i min energi og i mit liv. Jeg kan ødelægge min kommercielle karriere på det, men på et eller andet tidspunkt giver det hele mening. For mig og for andre«.

Ville de her sange også været udkommet, hvis det ikke var for corona?
»Det er et vildt godt spørgsmål. For det er jo under det her, at man tænker over tingene. Så måske har corona været årsag til, at jeg har haft tid alene og indset, at frygten for at udgive … op i røven med det, let’s go, buongiourno’en er back in business!«

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af