Drakes kommende album ‘Certified Lover Boy‘ er lige på trapperne. Det afslører rapperen på de sociale medier med ordene »januar 2021«.
Udmeldingen kom på Drakes 34-årsfødselsdag med en teaservideo, der genskaber nogle af musikerens mest ikoniske albumcovers – fra ‘Take Care’ til ‘Dark Lane Demo Tapes’.
‘Certified Lover Boy’ var oprindelig sat til at udgive i sommeren 2020, men blev forsinket af flere omgange. Men nu er Drake altså ved at lægge sidste hånd på værket. For en måned siden meddelte OVO Noel, at pladen var 90 procent færdig.
‘Certified Lover Boy’ bliver Drakes sjette studiealbum og lander knap tre år efter ‘Scorpion‘. ‘Laugh Now Cry Later’ med Lil Durk er første single.