Vent lige lidt … prøver Kanye West stadig at blive præsident i USA?
Åbenbart, for han har netop delt sin første officielle kampagnevideo på Twitter.
»America. Hvad er Amerikas skæbne?«, spørger Kanye indledende, mens The Star Spangled Banner blafrer bag ham.
Videoen varer lidt over et minut, og et gennemgående tema er religion.
»Vi, som folk, vil genoplive vores nations engagement til tro«, siger Kanye, inden han afslutter: »Ved at vende os mod tro kan vi blive den slags nation, det slags folk, som Gud vil have os til at være«.
Med videoen følger også et link, der fører ind til den officielle side for Kanye Wests præsidentkampagne.
Her kan man blandt andet læse de ti hovedpunkter i Kanyes vision for landet. Oven over punkterne finder man dog lige den merch-kollektion, han har lavet til sin kampagne. Sigende? Tjah.