Den seneste tid har man hørt en hel del fra Kanye West – både stort og småt. Men selv om det altid er lidt af en rutsjebanetur at følge med på Twitter, vender Kanye altid tilbage til musikken i ét eller andet omgang. På godt og ondt.
I et splitsekund over weekenden lagde Kanye således sin politiske karriere og en reformation af musikindustrien på hylden for at dele et 38-sekunder langt videoklip, som teaser et nummer med titlen ‘Believe What I Say’.
Det er ikke meget, man når at høre. Men det er i den grad bemærkelsesværdigt, at Kanye samler Lauryn Hills ikoniske debutsingle ‘Doo Wop (That Thing)’, der gik direkte ind som nummer et i USA ved sin udgivelse i 1998.
Mon Kanye er ved at tage sig sammen til at lave det album, han har snakket så meget om?