1. Søn ‘Danish Crown’
Søn meldte sig stærkt på banen med sidste års debut ’Det skandinaviske design’, hvor et konceptuelt janglepop-univers og poetisk sangskrivning spillede de afgørende roller. Allerede nu er den danske kvintet klar med næste udspil ’Danish Crown’.
Hør albummet via Spotify HER.
2. Headie One ‘Edna’
Den måske bedste artist fra UK Drill-bølgen har udgivet sit debutalbum, der spænder over 20 numre og et væld af gæster som Drake, Skepta, Future og Stormzy.
3. Future Islands ‘As Long As You Are’
Den karismatiske forsanger Sam Herring og resten af Future Islands-kliken har siden 2008 leveret fængslende synthpop-melodier, og gruppen rider sådan set stadig (nogenlunde) højt på succesen fra ‘Seasons (Waiting On You)’. Nu er tiden kommet til album nummer seks.
Hør albummet via Spotify HER.
4. Lamin ‘Tour’
Def Jam Danmarks nyeste medlem har etableret sig på den danske hiphopscene ved allerede tidligt i karrieren at lave samarbejder med folk som Jamaika, Icekiid og Kesi. Debut-ep’en ’Tour’ byder, udover de aktuelle singler ’Daggerin’ og ’Tour’, på tre helt nye solonumre og endnu et samarbejde med Artigeardit.
Hør ep’en via Spotify HER.
5. Metz ‘Atlas Vending’
Metz’ slagkraftige punk føles til tider som et slag i ansigtet. Selv om det immervæk er energisk, udelukker det ikke Toronto-trioen fra at formidle sårbare og relevante tematikker med troværdighed.
Hør albummet via Spotify HER.