Donald Glover annoncerer nyt album – og kalder kommende ‘Atlanta’-sæsoner »noget af det bedste tv nogensinde«

Donald Glover annoncerer nyt album – og kalder kommende ‘Atlanta’-sæsoner »noget af det bedste tv nogensinde«
Childish Gambino i videoen til 'This Is America' fra 2018.

Tidligere på året udgav Donald Glover det ambitiøse og avantgardistiske album ‘3.15.20’, som efter eget udsagn skulle være det sidste under rappernavnet Childish Gambino. Nu er der tilsyneladende kommet andre boller på suppen.

I hvert fald kunne Glover forleden fortælle sine Twitter-følgere, at han har et nyt album på vej – og han er ikke blevet mindre ambitiøs siden sidst:

»Det sidste musikprojekt var nok mit bedste. Men det, der er på vej, vil være mit klart største«, skriver den alsidige kunstner, der som bekendt også er både hovedrolleindehaver og showrunner på den fremragende serie ‘Atlanta’, der delvist udspiller sig i hiphopmiljøet. Tredje og fjerde sæson af serien, som optages i direkte forlængelse af hinanden, blev udskudt tidligere på året, og ifølge Glover har vi også her store ting i vente:

»Mens jeg er her: ‘Altanta’ sæson 3 og 4 bliver noget af det bedste tv nogensinde lavet. Kun ‘Sopranos’ kan røre os«, skriver den lidet beskedne artist og afslutter med ordene: »Der er en masse (magi) på vej. I troede, jeg var hot i 2018«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af