Drake hylder ung freestyle-rapper efter viral video: »Du er fantastisk«

Drake hylder ung freestyle-rapper efter viral video: »Du er fantastisk«
Drake. (Foto: Frazer Harrison/Getty Images)

Meget kan man sige om internettet, men for den nigerianske musiker Hyzah har de sociale medier været en stor gevinst.

Over weekenden begyndte en video af den unge musiker, der freestyler i Lagos’ gader, at cirkulere på Twitter. Videoen fik hurtigt masser af reaktioner med på vejen, mens den spredte sig på nettet og blev liket og delt af influencere og kendisser.

Ingen ringere end Drake blev fanget af den korte video, og så tog det ellers fart for Hyzah. I går delte han et billede, der viste, at Drake var begyndt at følge ham på Instagram:

»I går havde jeg kun to følgere, for så at vågne op i dag og se, at Drake følger mig«, skriver Hyzah på sin Instagram, der nu har over 82.000 følgere.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Og som om dén anerkendelse ikke skulle være nok i sig selv, sendte Drake ham også en direkte besked med ordene: »Du er fantastisk«. Meget større bliver det vist ikke for et ungt talent.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af