Lana Del Rey deler trackliste, cover og klodsede kommentarer til sit nye album

Lana Del Rey deler trackliste, cover og klodsede kommentarer til sit nye album
Lana Del Rey. (Foto: Stephanie Keith/Getty Images)

Lana Del Rey er ved at gøre klar til udgivelsen af sit syvende album, der får titlen ‘Chemtrails over the Country Club’. Som opvarmning til det nye album delte hun i går både albummets trackliste og cover – samt en ret klodset kommentar til sidstnævnte.

Albummets cover er et sort-hvidt billede af noget, der kunne ligne en vintage country club, hvor en storsmilende Lana Del Rey er i selskab af 10 øvrige kvinder med et par forskellige etniciteter iblandt. I en kommentar til billedet forklarede Del Rey, at coveret var et billede på hendes sociale cirkel i al sin selverklærede diversitet.

»Dette er mine venner, dette er mit liv. Vi er alle en smuk blanding af alting – nogle mere end andre, hvilket er synligt og hyldet i alt, jeg gør,« skrev hun. Understregningen af diversiteten i hendes slæng kommer angiveligt som en kommentar til de kritikere, der sidste forår anklagede Del Rey for racisme som følge af en Instagram-rant, hvor Del Rey sammenlignede sig selv og en række ikkehvide kunstnere.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
 
 
 
 
 
View this post on Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

A post shared by Lana Del Rey (@lanadelrey)

»I mine 11 års arbejde har jeg altid været ekstremt inkluderende uden overhovedet at have forsøgt,« fortsatte Del Rey i kommentaren. »Mine bedste venner er rappere, mine kærester har været rappere. Mine kæreste venner er alle steder fra, så før I igen kommer med kommentarer om en WOC/POC-problematik (women of colour/people of colour, red.), er jeg ikke den, der stormer the capital, jeg forandrer bogstaveligt talt verden ved at lægge mit liv og tanker og kærlighed på bordet 24-syv. Respekter det«. Kommentaren er blevet foreviget af forskellige medier, heriblandt Pitchfork.

Tracklisten til ‘Chemtrails Over the Country Club’ består af 11 numre – heriblandt den tidligere offentliggjorte single ’Let Me Love You Like a Woman’ samt hendes cover af Joni Mitchell-nummeret ’For Free’. Titelnummeret og dets tilhørende musikvideo skulle angiveligt lande senere i dag.

‘Chemtrails Over the Country Club’
1. White Dress
2. Chemtrails Over the Country Club
3. Tulsa Jesus Freak
4. Let Me Love You Like a Woman
5. Wild at Heart
6. Dark But Just a Game
7. Not All Who Wander Are Lost
8. Yosemite
9. Breaking Up Slowly
10. Dance Till We Die
11. For Free

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af