I går udgav Lil Durk deluxe-versionen af sin seneste udgivelse, ‘The Voice’, og på pladen finder man blandt andet nummeret ‘Kanye Krazy’.
Sangen har netop fået en musikvideo, der parodierer en række ikoniske øjeblikke i Kanye Wests karriere – med Durk som stand-in for den ikoniske rapper.
Vi får blandt andet Lil Durk i hvidt jakkesæt som i ‘Runaway’-musikvideoen samt i Wests ikoniske kostume fra musikvideoen til Lil Pump-sangen ‘I Love It’.
Også øjeblikke som Wests annoncering af sin støtte til Donald Trump og hans afbrydelse af Taylor Swifts VMA-tale kommer under kærlig behandling.