Den 20. januar skulle have været en festdag for dansk musik, når Steppeulven skulle være løbet af stablen i Bremen Teater.
Men den årlige prisuddeling, arrangeret af foreningen Danske Musikkritikere, er blevet udskudt grundet covid-19.
Showet vil i stedet løbe af stablen den 25. april med det samme line-up som oprindeligt annonceret.
På programmet er en række mestendels nye navne: Brimheim, Goss, Søn, Sulka, Eeyes og Baby in Vain. Tilde Bang-Kristensen og Rune Hedeman gentager deres værtsroller.
Showet, der løber som en matinéforestilling fra kl. 17, er allerede udsolgt. Se alle årets nominerede HER.