Musikverdenen mindedes afdøde DMX til en mindehøjtidelighed lørdag aften, hvor Kanye Wests Sunday Service-kor optrådte med op til flere sange.
Selvom det er svært at spotte West i mængden af hætteklædte korsangere, bekræfter kilder over for Variety, at rapperen deltog i hyldesten.
Koret optrådte med en række sange, blandt andet Soul II Soul’s ‘Keep on Moving’, originalsangen ‘Excellent’, ‘You Brought the Sunshise’ af Clark Sisters og salmen ‘Jesus Loves Me’.
Mindehøjtideligheden for DMX, der døde 9. april i en alder af blot 50 efter en overdosis, var spækket med andre hiphop-profiler som Nas og Swizz Beats.
Tidligere på året blev Kanye West sagsøgt af sit eget Sunday Service-kor, men noget tyder altså på, at de er noget til en overensstemmelse. Eller i hvert fald var villige til at lægge deres stridigheder på hylden for at hylde en af hiphoppens største navne.