Det kan godt være, Future Islands er blevet en smule forudsigelige på plade, men med den uregerlige og hoftevrikkende Samuel T. Herring i front er der altså aldrig nogen risiko for, at Baltimore-bandets koncerter bliver det mindste kedelige.
Nu kan synthpopperne bag 2014-hittet ‘Seasons (I’ve Been Waiting On You)’ igen opleves på dansk grund, når de den 26. februar rammer Store Vega.
Koncerten er en del af den omfattende ‘Calling Out in Space Tour’, der starter USA i 2021, inden bandet rykker mod Europa i 2022.
Billetsalget starter 26. maj kl. 10.00 via Billetlugen.
Future Islands (US)
26. februar
Store Vega
Billetpris: 410 kr.