Carly Rae Jepsen fejrer ‘Call Me Maybe’s 10-års jubilæum – feel old yet?

Carly Rae Jepsen fejrer ‘Call Me Maybe’s 10-års jubilæum – feel old yet?
Carly Rae Jepsen. (Foto: PR)

‘Call Me Maybe’ er en af de der mærkelige sange, som utroligt mange elsker at hade, men som samtidig var et helt utroligt stort hit.

Carly Rae Jepsens ufatteligt catchy popsang var den bedst sælgende single i hele 2012 – sådan en sang, der blev spillet i radioen hele tiden. Men også sådan en sang, som mange hånede for at være popmusik i sin mest latterlige form.

I går – 20. september – kunne ‘Call Me Maybe’ fejre 10-års jubilæum, og jeg føler klart, at det faktisk er en sang, der er ældet med ynde. Den er ubegribeligt catchy, og tiden har vist, at Carly Rae Jepsen var alt andet end et one-hit wonder.

Hun er endda gået lidt uden om mainstreamen (selv om hun sagtens kunne lykkedes der) og er blevet lidt af et undergrundspopfænomen, der laver sange med Rostam, Dev Hynes, Jack Antonoff og Charli XCX.

Det var ikke til at forudse, da ‘Call Me Maybe’ blev et hit for ti år siden.

Carly Rae Jepsen har selv reflekteret over jubilæet på Instagram, hvor hun fortæller en historie om dengang, hun arbejdede som tjener og overhørte en gruppe gæster tale grimt om hendes musik. Hun var dog mest af alt henrykt for, at de rent faktisk talte om og kendte hendes musik (det var et par måneder før ‘Call Me Maybe’).

Jepsen tog tyren ved hornene og konfronterede gæsterne med, hvem hun var, og som popstjernen selv skriver, er moralen i historien, at man ikke skal give op på sine drømme. Selv om man møder modstand.

For guderne skal vide, at det gjorde Carly Rae Jepsen efter ‘Call Me Maybe’.

Læs hele hendes historie her.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af