Machine Gun Kelly lever livet farligt.
For en måneds tid siden kom musikeren op at toppes med MMA-kæmperen Conor McGregor på den røde løber til MTV VMA’s, og under en koncert i weekenden kastede han sig ud i et ret så halsbrækkende stunt.
Machine Gun Kelly spillede på festivalen Austin City Limits i Austin, Texas, og undervejs i koncerten valgte han at kravle mange meter op i luften på en scenekonstruktion.
Okay, det er ikke noget nyt at kravle op i stilladser til koncerter. Men rapperen tog den lige skridtet videre og hægtede sine ben fast i konstruktionen, så han kunne hænge med hovedet nedad og synge.
I en anden video kan man se episoden fra Machine Gun Kellys synspunkt, og det ser jo rimelig vanvittigt ud.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.