»Jeg er bange for, at det her bliver et problem for alt på tv«, indleder 50 Cent et tweet, han postede i går. Som HipHopDX påpeger, teaser rapperen tilsyneladende for en ny serie, der stiller skarpt på hiphopkollegaen Snoop Doggs fortid.
Vedhæftet tweetet er fotografier af en tydelig nervøs Snoop Dogg i et retslokale. De er taget under en retssag i midt-90’erne, hvor rapperen sammen med sin bodyguard var anklaget for mordet på det rivaliserende bandemedlem Philip Woldemariam i 1993. De blev begge frikendt i 1996, skriver Complex.
I’m afraid this is going to be a problem for everything on Tv. A moment in time ( MURDER WAS THE CASE ) when the dream you have been wishing for feels like a nightmare. You think you know 🤦♂️you have no idea. @snoopdogg story is crazy 💣BOOM💨 🚦Green Light Gang 🎯I DON’T MISS pic.twitter.com/6JG5aLBpyn
— 50cent (@50cent) November 11, 2021
»Et tidspunkt (Murder Was the Case), hvor de drømme, du havde ønsket dig, føltes som et mareridt. Du tror, du ved det, men du har ingen anelse. Snoop Doggs fortælling er sindssyg«, skriver 50 Cent i sit tweet.
»Murder Was the Case«, som 50 cent nævner i parentesen, er både titlen på en sang fra Snoop Doggs debutalbum ‘Doggystyle’ samt titlen på en kortfilm, som Snoop Dogg medvirkede i, mens retssagen kørte. I filmen bliver Snoop Dogg skudt, men genopstår efter at have lavet en pagt med djævlen. Sammen med filmen udkom også et soundtrack-album med samme navn.
Måske er ‘Murder Was the Case’ også titlen på den nye serie? Det vil tiden vise.