BTS-video fik stor restaurantkæde til at skifte navn på Twitter

BTS-video fik stor restaurantkæde til at skifte navn på Twitter
BTS. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad der kan ske, når k-pop-giganterne BTS deler noget på sociale medier. Selv hvis der bare er tale om en video, hvor de i fred og fordragelighed deler en burrito-bowl.

»Hvordan spiser man det her? Hvad er det, Chicotle? Chipotle?«, siger sangeren Jungkook i videoen, som blev delt søndag og blandt andet opsnappet af Billboard.

I videoen ser man boybandet holde frokostpause midt i optagelserne til den fortovskoncert, de lavede i midten af december til James Cordens ’Late Late Show’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Det er lækkert. Jeg elsker det. Jeg vil spise det her hver dag«, tilføjer Jungkook efter den kulinariske oplevelse. Og lige netop disse ord gjorde bandet til den perfekte reklamesøjle for restaurantkæden, der altså hedder Chipotle. Eller hvad?

Kæden skiftede nemlig prompte deres navn på Twitter til BTS-fortalelsen og svarede i en kommentar til videoen: »Det er chicotle fra nu af«.

Det siger noget om, hvor sindssygt populære de syv unge mænd fra Sydkorea er, når der ikke skal mere til, før de ender i et mediestunt.

Men med streamingtal i milliardstørrelsen, 59 millioner følgere på Instagram og 37 millioner på Twitter, er det klart, at alle gerne vil have en bid af BTS-burritoen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af