’Dragon New Warm Mountain I Believe In You’: Big Thiefs forunderlige sangkunst ånder fabulerende og frit på overlegent dobbeltalbum
Der ligger næppe en eller anden forkromet masterplan om at konsolidere sin status som et af USA’s største – og bedste – indiebands bag udgivelsen af det 20 sange omfangsrige dobbeltalbum med titlen ’Dragon New Warm Mountain I Believe In You’. Men derfor kan andre – fans, kritikere, medierne generelt – jo godt drage konklusioner a la ’definitivt kunstnerisk statement’ på Big Thiefs vegne.
Der er naturligvis risici forbundet med at udgive et værk som ’Dragon New Warm Mountain…’. Det kan lige så vel blive modtaget som er der tale om en rodebunke, der mangler at blive sorteret i. Men et af albummets mange – afgørende – dyder er dog, at det spraglede og flagrende i bandets nysgerrige omgang med sangformer og stillejer ikke trækker fra helhedsoplevelsen.
Big Thief er som få andre navne på tidens musikscene i stand til at forene modsætninger – og samtidig gøre det på en måde, som opleves aldeles uanstrengt – hvilket ikke kun er en konstatering, der gælder medlemmernes fantastisk lydhøre sammenspil, men også kommer til udtryk i Adrienne Lenkers sangskrivning: Des mere tvetydighed, hun fremmaner i sine sange, des mere ånder de – fabulerende og frit.
Lenker stiller spørgsmål på hver og én af albummets første fem sange: »Would you walk forever in the light / to never learn the secret of the quiet night?«, synger hun på åbningssangen ‘Change’. En af flere sange her, der lyder som om, den altid har eksisteret i en eller anden form, men alligevel er væltet frem i lyset i et tumultarisk nu.
»Could I feel happy for you / when I hear you talk with her like we used to?«, spørger hun et par vers senere og forankrer dermed sangens abstrakt-eksistentielle grundtone i en mere alment genkendelig kærlighedskonflikt.
De mange spørgsmål understreger Lenkers optagethed af det gådefulde ved tilværelsen, mens hendes svar – eller bud på svar – antager en holistisk karakter: Lenker har altid trukket på naturobservationer i sin lyrik som en genvej til at sige noget om indre landskaber. Det gør hun stadig i stor stil.
Det er da også i tråd med bandets ånd, at fire dyreskikkelser (som repræsentationer af bandets medlemmer?) klæder omslaget. Naturmetaforikken danner sågar ramme om et urmenneskeligt drama in excelsis: På den nedbarberede folkballade ’Sparrow’ genfortæller Lenker myten om Adam og Eva – med et feministisk twist.
Big Thief diverterer med bluegrass, countryrock, jangle pop, jødeharpe, trommemaskine og en form for triphop uden på noget tidspunkt at lyde forceret.
Centralt står fortsat Buck Meeks guitarspil, der tegner et utal af ridsede og sirlige figurer i sangenes flossede overflade på små mesterværker som ’Little Things’, ’Flower of Bed’ og ’Simulation Swarm’, hvor bandet finder sammen i en nærmest telepatisk afstemning af instrumenternes indbyrdes push-and-pull. Trommerne slæber sig afsted, når de ikke nærmest hvisker nede fra bunden af en brønd eller prikker løs som regn på tomme konservesdåser.
’No Reason’ – der indeholder albummets måske mest umiddelbart melodiske omkvæd – spoleres en kende af en fløjte anbragt langt fremme i lydbilledet, men selv skønhedspletterne omfavner man i takt med, at sangene falder på plads i hjernekisten.
Man tilgiver gerne, at albummets sidste tredjedel byder på en smule redundans, når det altovervejende indtryk er af et band – og et værk – der forgrener sig som bifloder i et delta, men hele tiden er inde og røre ved en solid kerne af noget ufravigeligt menneskeligt: Det bankende hjerte.
Kort sagt:
Big Thief diverterer med bluegrass, countryrock, jangle pop, jødeharpe, trommemaskine og meget mere på et overlegent dobbeltalbum, hvor medlemmernes fantastisk lydhøre sammenspil – kombineret med Adrienne Lenkers tvetydige sangskrivningskunst – skaber en summende, levende og aldeles uanstrengt helhedsoplevelse, der inviterer til fordybelse.