Kanye West tager ansvar for »chikanerende« adfærd i anderledes afdæmpet Instagram-opslag

Kanye West tager ansvar for »chikanerende« adfærd i anderledes afdæmpet Instagram-opslag
Kanye West. (Foto: Robin Marchant/Getty Images)

I løbet af de seneste uger har Kanye West delt en lang række opslag på Instagram, hvor han blandt andet har opfordret sine fans til at råbe ekskonen Kim Kardashians nye kæreste, Pete Davidson, i ansigtet, hvis de ser ham.

Han har også offentliggjort private beskeder fra både Pete Davidson og Kim Kardashian og har desuden gjort interne familiestridigheder, der involverer hans børn, til offentlige diskussioner.

Den adfærd har Kanye West modtaget en del kritik for. Men nu ser det dog ud til, at han er faldet en smule til ro. Han har i hvert fald postet et opslag på Instagram, hvor han indrømmer at have opført sig »chikanerende« overfor Kim Kardashian, hvilket han »tager ansvar« for. »At være en god leder er at være god til at lytte«, skriver Kanye blandt andet også.

Rapperen melder desuden ud, at han fra nu af ikke længere kun vil kommunikere med blokbogstaver, hvilket måske er endnu et tegn på, at roligere tider er i vente. Det kan man i hvert fald håbe, både for Kanye og hans families skyld.

Kanye har også – ud over et helt nyt opslag omkring tøjmærket Supremes nye kreative direktør Tremaine Emory – slettet alle tidligere opslag på sin Instagram.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af