DaBaby har skudt person, der trængte ind i hans hjem

DaBaby har skudt person, der trængte ind i hans hjem
DaBaby. (Foto: Sheldon Kearse.)

Rapperen DaBaby har onsdag skudt en person, der forsøgte at trænge ind i hans hjem i North Carolina. Det skriver TMZ.

Ifølge TMZ udvekslede rapperen ord med den ubudne gæst, hvorefter han skød personen i benet og derefter tilkaldte politiet.

Indtrængeren blev kørt på hospitalet og er ifølge mediet Consequence of Sound uden for livsfare, mens DaBaby efter sigende samarbejdede med politiet.

Der er ikke blevet rejst nogle sigtelser for skyderiet, og politiet forventer heller ikke, at det vil ske, da DaBaby ifølge amerikansk lovgivning har ret til at forsvare sin ejendom, skriver Consequence of Sound.

DaBabys hjem er omringet af en betonmur med advarselsskilte, hvor der står: »Vi har våben og skovle«. En trussel, som rapperen altså valgte at gøre alvor af.

DaBaby kom i vælten sidste år, da han udtalte sig homofobisk ved Rolling Loud-festivalen i Miami. Siden undskyldte han, men slettede siden sin undskyldning fra sine sociale medier og kaldte efterfølgende sine kritikere for »cry babies«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af