Lykke Li udgiver snart sit nye visuelle album ‘Eyeye’, og i den anledning drager den svenske kunstner også på en turné.
Albummet udkommer 20. maj, og til efteråret hopper Li så i tourbussen, hvilket blandt andet bringer hende forbi København og Store Vega.
Lykke Li har netop udgivet singlen ‘Highway to Your Heart’, og sideløbende med musikken og singlerne udspiller der sig altså også en visuel fortælling, som bliver rullet ud op mod albumudgivelsen.
Li udgav senest albummet ‘So Sad So Sexy’ i 2018.
Billetsalget til Store Vega starter 29. april kl. 10.00 via Ticketmaster.
Lykke Li (SE)
19. oktober
Store Vega
Billetpris: 360 kr.