I både 2020 og 2021 var Radiohead-forsanger Thom Yorke annonceret til at spille på Roskilde Festival i eget navn. De to udgaver af festivalen blev som de fleste ved aflyst, men Yorke vender tilbage til sommer – dog ikke med sit soloprojekt.
Thom Yorke rammer nemlig Dyrskuepladsen med sin nye supergruppe The Smile, der nu har annonceret debutalbummet ‘A Light for Attracting Attention’, som udkommer 13. maj. Med nyheden følger også den friske single ‘Free the Knowledge’.
The Smile består ud over Yorke af Radiohead-guitaristen og soundtrack-maestroen, Jonny Greenwood, og Sons of Kemet-trommeslageren Tom Skinner. Nigel Godrich, der har produceret de fleste af Radioheads album, er også inde over The Smile, dog ikke som et officielt medlem af gruppen.
Se både trackliste til albummet og hør den nye single forneden.
The Smile spiller på Roskilde Festival fredag den 1. juli.
The Smile ‘A Light for Attracting Attention’:
1 The Same
2 The Opposite
3 You Will Never Work in Television Again
4 Pana-vision
5 The Smoke
6 Speech Bubbles
7 Thin Thing
8 Open the Floodgates
9 Free in the Knowledge
10 A Hairdryer
11 Waving a White Flag
12 We Don’t Know What Tomorrow Brings
13 Skrting on the Surface