Suspekt fuldender årets Grøn-program – se det fulde lineup

Suspekt fuldender årets Grøn-program – se det fulde lineup
Suspekt. (Foto: PR)

Det fulde program til årets Grøn (tidligere kendt som Grøn Koncert) er netop blevet annonceret med Suspekt og Phlake som de sidste to ud af i alt otte navne.

Der kommer med andre ord til at være gode vestegns-vibes, når Suspekt drager på Grøn-turné med Tessa, som var det første navn, der blev annonceret.

Programmet består desuden af hitmagerne Andreas Odbjerg og Drew Sycamore samt Christopher, Carpark North og D-A-D.

Grøn løber af stablen fra 21. juli og 10 dage frem i en række danske storbyer. Det er første gang siden corona, at arrangementet bliver gennemført.

Koncertrækken skydes i gang på Amager og drager derefter vest på, inden karavanen vender tilbage til Sjælland og slutter med et brag i Valby Parken.

Grøn 2022:
21. juli – Amager   
22. juli – Kolding   
23. juli – Aarhus   
24.juli – Aalborg   
28.juli – Esbjerg   
29 juli – Odense  
30. juli – Næstved  
31. juli – Valby

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af