Endnu en dansk artist brækker foden under koncert – se videoen

Endnu en dansk artist brækker foden under koncert – se videoen
Zar Paulo. (Foto: PR)

Der er efterhånden gået sport i at brække foden under koncerter herhjemme.

Folk som Niels Brandt, Benjamin Hav og Anton Gadegaard Dyrby fra Fabräk har alle måtte ofre knogler i fødderne, når først musikken har spillet.

Nu er det blevet Zar Paulo-forsangeren Emil Vammens tur til at gennemføre koncerter på krykker. På Instagram har bandet delt en video, der viser, at Vammen brækkede foden under en koncert i sidste weekend.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Uheldet var ude, da scenen pludselig begyndte at glide fra hinanden og hans fod røg i klemme mellem de to plader, scenen bestod af. Det skriver Ekstra Bladet.

Knoglebruddet var dog ikke nok til at stoppe den energiske frontmand, der fortsatte koncerten ufortrødent, som man kan se i videoen. Og fra bandet lyder det da også, at »the show must go on«.

Emil Vammen kommer således til at fortsætte bandets turné på krykker. Zar Paulo har 16 koncerter i kalenderen i starten af efteråret og spiller desuden til Smukfest 3. august.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af