Roskilde Festival: Tyler, The Creator viste, at alle ikke behøver være Dua Lipa

Hvis Tyler, The Creator havde spillet ’Yonkers’ for ti år siden, havde det makabre gennembrudshit været koncertens højdepunkt. Hvis han optrådte for fem år siden, havde nummeret også været settets klimaks.

Men da han spillede på Orange Scene fredag aften, var sangen en fodnote.

Eller nej. Den var faktisk ikke engang en fodnote. Den var endnu mindre.

’Yonkers’ var et lillebitte intermezzo, der bare skulle overstås. For der var vigtigere ting på programmet. Tyler gennemførte ikke engang alle sangens vers.

Den amerikanske rapper er nemlig ikke længere en begavet, men samtidig kontroversiel provokatør som tidligt i karrieren. Med de følsomme album ’Flower Boy’ (2017) og ’Igor’ (2019) har Tyler, The Creator vist, at han har gennemført en forvandling fra teenagemonster til følsom, moderne mand.

Den forvandling viste sig også på Roskilde Festival.

Tyler spankulerede rundt foran et bagtapet, der skiftede scenarie fra et ’The Sound of Music’-agtigt alpescenarie til et veritabelt helvedesshow. Hans nyere sange, der fokuserer mere på Stevie Wonder-ballader og soul end Eminem-inspireret shock rap, var koncertens kerne.

Rapperen brugte nærmest Orange Scene som en form for sofa, hvorfra han summede sine sange om lykkelig og (oftest) ulykkelig kærlighed.

Stedvis – som til ’Who Dat Boy’ – prøvede han at reanimere Odd Future-æraens galskab. Det var ikke vildt vellykket. Han havde ikke hjertet med, når der skulle smækkes igennem.

For Tyler er ikke en slem dreng mere. Han er en blomsterdreng.

Koncerten var stærkest, når sange som ’Flower Boy’-højdepunkterne ’See You Again’ og ’Boredom’ fik lov til at zone ud. Tyler selv forsvandt lidt, men der var en særlig følsomhed, der blev hængende i luften. Som gnister fra et slukket bål.

Allerede i koncertens første minut sang Tyler, The Creator, at hans hjerte var knust. Det er den menneskelighed, der har gjort hans seneste album så stærke. Da hans Orange-optræden var bedst, føltes koncerten som en forlængelse af dén sensibilitet.

Desværre formåede han ikke altid at udtrykke den nye følsomhed live. I perioder forsvandt han næsten i Orange Scenes effekter, røg og lys.

Her mindede han lidt om en tidlig Kanye West: En artist, der producerer bedre end alle andre, men som endnu ikke helt har mestret at optræde med sine egne mesterstykker.

Samtidig var Tyler, The Creators koncert måske ikke et ægte Orange-show i klassisk forstand. Vi så ikke en kunstner, der er ved at overtage verden, men en indadvendt artist, der er ved at finde sig selv.

Det er der selvfølgelig intet galt med. Alle kan ikke være Dua Lipa. Alle er ikke skolens populære dreng. Nogle er Tyler: Følsomme og lidt forvirrede. Det er okay.

På den måde var det symbolsk, at ’Yonkers’ ikke blev et specielt øjeblik under Tylers koncert på Orange Scene. Dén sang druknede. Men den druknede, så andre sider af rapperens talent kunne leve.