Kind Mod Kind har forstået, at man ikke tager på klub for at glemme sine følelser, men tværtimod for at føle endnu mere
Kind Mod Kinds debutsingle ‘Du gør mig blind’ tager klubmusikkens virkemidler og insisterer på, at de også kan fungere i en popsammenhæng. Selve kombinationen af udtryk var noget af det, der vakte opsigt, da sangen udkom i starten af året.
Når man dykker ned i gruppens friske debut-ep står det imidlertid klart, at det danske femkløver først og fremmest er et popband, der måske bare har brugt lidt længere tid i Kødbyen end gennemsnittet.
De føles dog utvivlsomt som et frisk pust. Og det skyldes i høj grad selve måden, deres popsange bliver realiseret på.
Tag ep’ens åbningsnummer ‘Brænder stadig’, hvor forsanger Julius Amdisens eminente falset falder som istapper over den dybe instrumental. Forsigtige synthesizere svæver ind over de skeletagtige elektroniske trommer, inden nummeret ender i et afdæmpet klimaks, hvor korstemmer lægger sig under Amdisens luftige vokal.
»Ja du brænder stadig / brænder som det liv du giver til mig«, lyder det, så man ikke kan undgå at blive varm indeni.
Kind Mod Kind har fundet en gylden opskrift i mødet mellem de minimalistiske produktioner, hvor få elementer og virkemidler vokser sig store, og den glasklare vokal, som forsangeren besidder.
Der går kærlighedsballade i store dele af ep’en, som om Kind mod Kind har forstået, at man ikke tager på klub for at glemme sine følelser, men tværtimod for at føle endnu mere.
Det er efterhånden lidt af en kliché at græde på dansegulvet. Men man får lyst til at smide alting over styr og kaste sig grædende ned på floor, når det eurotrance-klingende synthlead kommer frem fra dybet på den gribende smukke ‘Der hvor du møder mig’.
»Og du holder hånden over mig / holder så tæt ind til mig«, lyder det helt intimt. Kind Mod Kind og hud mod hud.
Selv på de ægte klubbede numre som ‘Du gør mig blind’ og ‘Jeg går amok’ går det relativt underspillet for sig – altså indtil sidste nummer, ‘Din verdens optur’, hvor den growlende bas og tunge stortrommer skaber et crescendo, der kalder på stroboskoplys og sveddryppende vægge.
Og så er ep’en bare fyldt med stærkt melodisk håndværk. ‘Version Of U’ er en catchy og radioklar sag med en ørehængende melodi og en helt sprød produktion, der lyder af noget nyt.
Ja, måske er ’Jeg går amok’ tæt på at være lidt for meget Kødbyen, lidt for lidt melodi. Og i den anden grøft er nogle af de meget balladeagtige elementer måske næsten for følte, når der gang på gang synges om læber, hænder, kroppe og den helt store kærlighed.
Men det er netop det, at Kind Mod Kind går helt til grænserne, der gør det hele så pirrende og dragende.
Her er både sange til den store dansetur i Kødbyen fredag nat og til den store tudetur i sengen søndag aften.
Kort sagt:
Kind Mod Kind har fundet en gylden opskrift i blandingen af klubbede produktioner, stærkt pophåndværk og Julius Amdisens gribende falset.