Det er mindre end et år siden, at Gilli udsendte det fremragende ‘Carnival’, men allerede nu er han klar til at skyde et nyt album ud. Det fortæller han til Euroman.
Ifølge livstilsmagasinet får albummet titlen ‘Suave World’. Det indeholder 14 sange og udkommer den 14. oktober.
»Hvor ’Carnival’ meget var én vibe med en musikalsk rød tråd gennem alle sangene, er den nye plade lidt anderledes. Den er en blanding af flere stilarter. På den måde minder den mere om ’Kiko’, men den er meget bedre, synes jeg. Mere gennemtænkt. Jeg tror, folk bliver overraskede over pladen«, fortæller Gilli til Euroman, som også beretter, at Benny Jamz og Kesi medvirker på udspillet.
Gilli giver koncert i Royal Arena den 29. oktober.