Den gamle Gilli kan ikke komme til telefonen lige nu – ‘Carnival’ indleder en ny æra for rapperen

Den gamle Gilli kan ikke komme til telefonen lige nu – ‘Carnival’ indleder en ny æra for rapperen
Gilli. (Foto: Emerson Ferreira)

Gillis nye album, ’Carnival’, er en skelsættende udgivelse.

Både fordi rapperen til fulde omfavner rollen som globalt orienteret popstjerne på 11 uimodståelige kærligheds- og festsange. Men også fordi det markerer momentet, hvor han for første gang står helt alene og skal bære et album på egen hånd.

Selv om Gilli har været Danmarks største rapper i snart et årti, er det nemlig ikke nogen hemmelighed, at hans forhold til rapperrollen er en smule … kompliceret.

Livet som rapstjerne har ofte mere virket som noget, han ved et uheld er snublet ind i som en anden Alice i Eventyrland. Man har stedvis fået det indtryk, at Gilli i virkeligheden helst havde taget den blå pille og var blevet i sin mindre komplicerede præ-rapstjerne-tilværelse.

Gilli blev således først rapper, da hans venner så hans umiskendelige talent og pressede ham mod musikken. Men selv nu, hvor han altså har lavet musik i over ti år, ser han sjældent helt tilpas ud på en scene. Det seneste halve årti har han næsten fuldstændig droppet at lave interviews.

Den modvillige tilgang til rollen som musikstjerne har også præget måden, han udgiver musik på. I mange år udgav Gilli primært sporadiske singler – hvis ikke hans musik helt enkelt landede på internettet som leaks – i stedet for klassiske album.

Da han så endelig begyndte at lave større værker, var det kollektive projekter: En ep med firkløveret Molo i 2018, et album med Branco i 2020, en gruppeudgivelse med B.O.C i 2021. Selv på soloalbummet ’Kiko’ fra 2019 var der gæster på halvdelen af de 16 sange.

Nu står Gilli altså pludselig – endelig! – helt alene på ’Carnival’, der er et slags konceptalbum om at rejse jorden rundt og suge indflydelser til sig. En musikalsk praksis som Gilli har dyrket med stor succes de seneste år.

Men ’Carnival’ er også tæt på at være et rendyrket (om end meget festligt!) kærlighedsalbum. Teksterne fokuserer blandt andet på tre generationer af kvinder: Hans mor, »baby mama« og datteren.

Sidstnævnte får en hyldest på albummets sidste sang, det smukke albumhøjdepunkt ’Urørlig’, der langsomt bygger op til omkvædets store kærlighedserklæring: »Jeg har min datter med mig, og jeg sørger for vi flyver«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ud over gæsteoptrædener har Gilli også droppet alle kompromiser om at lave mere rendyrket rapmusik. Den gamle Gilli kan ikke komme til telefonen på ’Carnival’, som Taylor Swift ville sige. Albummet er i stedet lyden af en artist, der dropper alle forventningerne og kaster sig ud i popmusikkens tusinde favne.

På den ’Scarface’-inspirerede kokainpop-genistreg ’Miami Vicer’ er der for eksempel både et mandekor og kaskader af »oh«-råb. Det er klassiske popvirkemidler tilsat gadedrengekarisma og gigantiske hooks.

Især koret er en vanvittig ny idé, Gilli forfølger på albummet. »Vi’ os selv, vi’ ikke som dem«, råber Gilli og et skrålende mandekor frem og tilbage, som sang de til hinanden fra hver sin tribune i Parken. Sådan et kor introducerede rapperen for første gang på sidste års storhit ’Ibiza’, men her dukker det op på omkvæd efter omkvæd.

Lyden kan nok bedst beskrives som landsholdssang blandet med fællessangsfølelsen fra afrikanske popnavne som Magic System (som den danske rapper er erklæret fan af). Det er samtidig en tendens, der er stor i fransk hiphop lige nu, så måske er mandekoret Gillis nyeste innovation på popscenen?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det ville ikke være første gang, Gilli importerer en ny strømning. Han har før introduceret Danmark for alt fra fransk-inspireret afrobeats-rap og baile funk til salsa-rap.

Den slags originale indfald er der flere af på ’Carnival’, der lever op til løftet om at dyppe tæerne i vandene fra en række sydlandske genrer og samtidig ikke er bange for at lege med instrumenter som jødeharpe (’Baianá’), reggae-blæsere (’1 sammen’) eller saxofon (’Avantgarde’).

’Baianá’ eksperimenterer med et sample af en live-koncert omkring et kor og en jødeharpe, ’Ik lige nu’ har et skrattende og skøjtende trommebeat, der lyder ulig noget andet i dansk hiphop, og den rene skamløshed som Gilli omfavner 80’er-poppen med på den elguitar-drønende ’No Pasa Nada’ og ’Kender ik i morgen’, er uimodståelig.

’Carnival’ er altså et ret enestående værk, hvor den før så tilbageholdende musiker til fulde er vokset ind i popstjernekostumet og definerer, hvordan dansk pop lyder i 2022. Gilli er nu officielt i sin popstjerneæra.


Kort sagt:
Der er ingen gæster og ingen rendyrket rap på ’Carnival’. I stedet kaster Gilli sig ud i et konceptalbum fyldt med sydlandsk pop og dansevenlige kærlighedssange.

Gilli. 'Carnival'. Album. Universal.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af