1. Quavo & Takeoff ‘Only Built for Infinity Links’
Migos har på mange måder været hiphoppens tre musketerer. Tre uadskillelige venner med sans for stil og flair for det flamboyante, der var for evigt forbundet i loyalitet.
For evigt? Ikke helt, for nu er Quavo og Takeoff gået solo duo på udbryderværket ‘Only Built for Infinity Links’. Albumtitlen er en reference til Raekwon-klassikeren ‘Only Built 4 Cuban Linx’ fra 1995.
Udgivelsen består af hele 18 sange og bliver gæstet af Gucci Mane, Summer Walker, Young Thug, Gunna, Birdman og YoungBoy Never Broke Again.
Men kan du gætte, hvem der ikke er med på gæstelisten? Offset! Det ser altså ud til, at fortællingen om de tre Migos er slut. Nu er Quavo og Takeoff på egne eventyr.
Hør albummet via Spotify HER.
2. Willow ‘Copingmechanism’
Vores anmelder er ret begejstret for Willow Smiths femte album.
»Willow fortsætter med at udforske rockgenrens facetter på albummet ’Coping Mechanism’, der ligesom sidste års ’Lately I Feel Everything’ understreger, at hun er noget af det bedste, nutidens poppunk-scene har at tilbyde«, lyder det i anmeldelsen.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Hør albummet via Spotify HER.
3. Daphni ‘Cherry’
Dan Snaith er måske mest kendt for at være manden bag Caribou, men sideløbende har han også kørt det mere klubbede sideprojekt Daphni. ‘Cherry’ er hans tredje album under dét navn.
Hør albummet via Spotify HER.
Hør også disse album, hvis du vil være helt opdateret:
Alvvays ‘Blue Rev’
Courtney Marie Andrews ‘Loose Future’
Jean Dawson ‘Chaos Now*’
Dungen ‘En Är För Mycket Och Tusen Aldrig Nog’
Fribytterdrømme ’Menneskejagten’
Sorry ‘Anywhere But Here’