Drake forærer DJ Khaled et luksustoilet af en anden verden – og DJ Khaled kan slet ikke få armene ned

Drake forærer DJ Khaled et luksustoilet af en anden verden – og DJ Khaled kan slet ikke få armene ned
DJ Khaled. (Foto: Jason Koerner/for Art Hearts Fashion/Getty Images)

Drake ved, hvordan man charmerer sine venner: Med ekstravagante luksustoiletter, der vil få enhver dødelig til at tabe kæben.

Over weekenden delte DJ Khaled et ekstatisk opslag på Instagram, hvor han viser en ny gave, han har fået af Drake.

Og ikke bare hvilken som helst gave: Et Toto-luksustoilet, der har alt fra et UV-rengøringssystem, fjernbetjening, bidet, deodorantfunktion og som desuden åbner og lukker automatisk.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Modellen står til omkring 16.000 kroner, men det afholdt ikke Drake fra at forære intet mindre end fire af slagsen til DJ Khaled.

»Hvis du nogensinde har besøgt Drakes hus, ved du, at det er 500 millioner dollars værd. Det handler ikke om pengene. Det handler om, at han købte det bedste af det bedste«, siger DJ Khaled i videoen.

»Det er muligvis den bedste gave nogensinde. Alle ved, at når man sætter sig ned, får man de store tanker. Det er dér, man mediterer og reflekterer over livet. Nogle af mine bedste ideer er kommet, mens jeg har været på tønden. Ærlig snak!«, fortsætter han.

Har du endnu ikke set, hvordan Drake bor, så tag et kig inden for her.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af