ANBEFALING. »I’m going back to him / I know my therapist’s pissed / We both know he’s a dick / At least it’s the obvious kind«.
Af og til stifter man bekendtskab med et tekstuddrag, der øjeblikkeligt pirrer nysgerrigheden og får én til at reagere prompte. Og midt under en spadseretur på Nørrebro måtte jeg simpelthen stoppe op, spole tilbage og høre det nummer én gang til. Og én gang til igen …
Sangen hedder ‘Sepsis’ og er signeret Blondshell. Hun praktiserer et veloplagt take på medrivende guitar-bangers med kærlige nik til 90’ernes alternative rockscene og et sikkert blik for dynamikken mellem distortion-pedalen og det tyste.
Hun nævner selv Courtney Loves vrede og flossetheden hos en ung PJ Harvey, som noget der har formet hende.
»Mine sange skal ikke bare være dagbøger, men noget jeg deler med folk. Jeg har skrevet en masse sange kun for mig selv, men nu italesætter jeg de farligste ting og tager mine big girl pants på«, har hun tidligere sagt til Spin om sine rå tekster om skam, vodkastinkende hjem og afhængighed af stoffer og elendige mænd. Om at finde sig selv som ung kvinde.
Bag Blondshell finder vi den 24-årige amerikaner Sabrina Teitelbaum, som på en håndfuld singler allerede har gjort alvorligt væsen af sig. Senest med sin helt nye fjerde single, ‘Veronica Mars’, en fængende knaldperle, der på under to minutter udvikler sig fra duvende lo-fi til et gnistrende fuzz-crescendo.
Debutsinglen – den lige dele indestængte og forløsende ‘Olympus’ – så dagens lys for bare et halvt år siden, og siden er det gået stærkt. Supportturné for Porridge Radio, talk-of-the-town headliner shows i New York og London og yderligere tre singler.
Hypen er velfortjent, og et debutalbum skulle være på trapperne.