Sådan så det ud, da Gilli, Kesi og Benny Jamz indspillede deres seneste nummer 1-hit

Sådan så det ud, da Gilli, Kesi og Benny Jamz indspillede deres seneste nummer 1-hit
Gilli, Benny Jamz og Kesi aka B.O.C. (Foto: Slick Media)

Vores gæt er, at Gilli, Kesi og Benny Jamz’ nytårsforsæt var at fortsætte de seneste mange års hitlistedominans i 2023. Dagen før nytårsaften udgav de nemlig den korte og catchy ‘Elo Elo’, der allerede er røget ind på førstepladsen på Spotify-charten.

Nummerets store styrke er de tre rapperes indbyrdes kemi og måden de hele tiden skiftes til at rappe og synge. Nu viser en ny video, lige præcis hvordan hittet blev til i studiet.

I videoen, der er publiceret på Benny Jamz’ TikTok, indspiller de tre rappere skiftevis deres vokal i studiet sammen med produceren Nicki Pooyandeh, mens de får mere og mere optur over sangen. På et tidspunkt foreslår Kesi, at deres næste album skal hedde ‘Gamle mænd med nye hits’.

De tre rappere ved tydeligvis, at de har et hit, selvom teksten ikke engang er klar: »Vi er oppe at køre over en sang, der ikke er ord på endnu«, griner Benny Jamz til sidst.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
@bennyjamo

Hygge i studiet da vi lavede ‘elo elo’ 🇩🇴 #boc #bennyjamz #gilli #kesi

♬ original sound – Benny Jamz

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af