Sam Smith og Kim Petras stod bag den vel nok mest omdiskuterede optræden til Grammy-uddelingen.
Deres liveoptræden af ‘Unholy’ ansporede blandt andet visse konservative, amerikanske politikere til at anklage duoen for at promovere satanisme i bedste sendetid.
Men da Smith og Petras indtog scenen lørdag aften til Brit Awards til endnu en fremførelse af hitsangen ‘Unholy’, lod de ikke til at være mærket af kritikken.
Deres Brit Awards-optræden var mindst lige så vild som til Grammy Awards. Her var det røde djævel-tema udskiftet med sort læder i en bilværkstedskulisse.
Optrædenen skal nok forarge visse tv-seere med sit eksplicitte, seksuelle billedsprog – seancen slutter med, at to af danserne tungekysser på kameraet.
Der var ingen priser til Sam Smith og Kim Petras på aftenen, hvor Harry Styles i stedet blev den store vinder.
Styles brugte blandt andet sin takketale til at italesætte en uheld bemærkning, han lod falde ved sidste uges Grammy-uddeling.