Satanisk kirke: Ikke imponeret over Kim Petras og Sam Smith

Satanisk kirke: Ikke imponeret over Kim Petras og Sam Smith
Sam Smith optræder til Grammy 2023. (Foto: Emma McIntyre/Getty Images for The Recording Academy)

Sam Smith og Kim Petras’ djævelske optræden med ‘Unholy’ til weekendens Grammy-uddeling, har vakt opstandelse blandt de konservative politikere i USA.

Senator Ted Cruz har blandt andet kaldt seancen »ond«, mens kongresmedlem Lauren Boebert og flere andre mediepersonligheder har istemt.

Årsagen er selvfølgelig den åbenlyst djævelske iscenesættelse med røde kostumer og dæmoniske dansere.

Nu har den sataniske kirke også reageret på Smith og Petras’ optræden, og de er ikke lige så lette at få op i det røde felt.

Over for TMZ kalder talspersonen David Harris duoens optræden for »okay« og »ikke noget særligt«. Harris mener snarere, at politikerne er alt for lette at skræmme.

»Det er trist, når politikere bruger deres nationale platform til at gøre folks religion til en punchline«, siger Harris til TMZ.

Han anbefaler i stedet Lil Nas X’s video til ‘Montero’, som ifølge Harris er meget mere i overensstemmelse med deres anti-religion. I musikvideoen ankommer Lil Nas X til helvede, myrder satan og indtager djævelens position.

Sam Smith og Kim Petras’ vandt en Grammy for ‘Unholy’, der også har toppet hitlisten i USA.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af