Madonna svarer igen med et Beyoncé-citat efter kritik af hendes udseende til Grammy

Madonna svarer igen med et Beyoncé-citat efter kritik af hendes udseende til Grammy
Madonna til Grammy-uddelingen 2023. (Foto: Kevin Mazur/Getty Images for The Recording Academy)

Madonna var på scenen under weekendens Grammy-uddeling, hvor hun præsenterede Sam Smith og Kim Petras, inden de spillede deres nu Grammy-vindende sang ‘Unholy’.

Men det var ikke Madonnas tale, der roste Smith og Petras for deres frygtløse musik, som løb med opmærksomheden på internettet.

I stedet flød sociale medier over med hårde kommentarer om Madonnas udseende, hvilket har fået popstjernen til at tage til genmæle på Instagram, da hun endnu engang føler sig »fanget af det onde blik af ageism og misogyni, som gennemsyrer verden«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Madonna rettede kritik mod verden, som ifølge hende »nægter at fejre kvinder, der er over 45, og som føler det nødvendigt at straffe hende, hvis hun fortsætter med at være viljestærk, hårdtarbejdende og eventyrlysten«.

Hun forklarer videre, at hendes forvrængende ansigt, skyldtes et close-up taget af en pressefotograf med lang linse, hvilket ville »forvrænge ethvert ansigt«.

»Jeg har aldrig undskyldt for nogen af mine kreative beslutninger, mit udseende eller påklædning, og jeg har heller ikke i sinde at begynde på det. Jeg er blevet nedgjort af medierne siden begyndelsen af min karriere, men jeg forstår, at det hele bare er en test, og jeg er glad for at bane vejen«, skriver hun og fortsætter:

»Med Beyoncés ord: ‘You won’t break my soul’«.

Netop Beyoncé blev en af Grammy-uddelingens store vindere og satte en historisk rekord på aftenen. Efterfølgende har hendes fans dog været mere end utilfredse over, at Harry Styles løb med aftenens hovedpris med en noget uheldig bemærkning i sin takketale.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af